top of page
REIKI's historie
Mikao-Usui-e1481276514806.jpg

Dr. Mikao Usui

Reiki er Universel Livsenergi
Udvikling og vækst sker gennem bevidsthedsgørelse af  krop, psyke og Ånd

Reiki er en tusind år gammel healingsmetode, der stammer fra tibetansk buddhisme og blev brugt af de tibetanske munke til selvudvikling og erkendelse. Metoden blev genopdaget i 1800 tallet af den kriste præst, Dr. Mikao Usui. 

Traditionelt er Reiki blevet mundtligt overført og blev givet videre fra Mester til Mester og fra elev til elev. Historien er gennem årene ofte blevet noget forskønnet for hver overlevering, for at understrege det vidunderlige og smukke, som siges om legenden Dr. Mikao Usui. Den følgende tekst er historien som vi andre har hørt den.

Dr. Mikao Usui var forstander for et kristent præsteseminarium i slutningen af 1800-tallet. I byen Kyoto i Japan holdte Dr. Usui en prædiken i 1822. Efter prædiken bad 2 studerende ham, om han kunne forklare hvordan Jesus udførte mirakler med healing og ydermere, om han kunne udføre lignende mirakler. Det kunne Usui ikke. Han følte kun han forstod Bibelen på det intellektuelle plan, men hvordan Jesus healede havde han intet begreb om.

 

Dette markerede begyndelsen på Dr. Usuis livslange søgen efter at finde kilden til de oprindelige healingsteknikker. Han forlod Japan og rejste til  USA, hvor han studerede på University of Chicago. Under sit ophold i USA tog han en Ph.d. i Teologi. Han søgte i skrifterne for at finde hemmeligheden om, hvordan Jesus og hans disciple healede de syge og udførte mirakler. Så under sit ophold i USA fandt han ikke det svar han søgte.

 

Under sin hjemrejse til Japan, fandt Mikao Usui ud af at Buddha havde udført de samme typer mirakler som Jesus. Buddha havde ligesom Jesus healet de syge, og havde en god kontrol over energierne. Buddha kanaliserede Gud og Universets styrke og power. Dr. Usui begyndte at spørge de forskellige buddhistiske sekter om de kunne udføre de samme mirakler som Buddha havde udført. Kunne de heale kroppen?

Buddhisterne følte at healingen af ånden og kroppen ikke altid var direkte forbundet. De koncentrerede sig om ånden og ikke om kroppen. De efterlod det at heale kroppen til dem indenfor healingens kunst. 

 

Endelig tog Dr. Usui hen til et Zen kloster. Han stillede det samme spørgsmål til den øverste munk: "Ved Zen hvordan man healer kroppen?"  Munken forklarede at de koncentrerede sig meget om at heale ånden, og at der ikke var tid til at undervise i healing af den fysiske krop.

 

Dr. Usui forespurgte om han kunne blive tilknyttet Zen klosteret, så han kunne studere de Buddhistiske skrifter, Sutraerne, for at lede efter nøglerne til healing. Han blev tilknyttet klosteret og begyndte studierne.

 

Usui studerede først de Japanske oversættelser af de buddhistiske skrifter, men han fandt ikke den forklaring han søgte. Han begyndte derfor at lære kinesisk, så han kunne forstå en bredere vifte af buddhistiske skrifter på kinesisk. Men stadig uden succes.

 

Han blev under sine meditationer guidet til at lære Sanskrit, så han kunne læse de originale buddhistiske skrifter, og have adgang til de skrifter som ikke var blevet oversat til andre sprog. Efter at have lært sproget Sanskrit begyndte han at læse "Læren om de tibetanske buddhistiske sekter". Fra disse skrifter opdagede Usui det som han følte var nøglerne til healing. Han fandt symbolerne, formularerne og beskrivelserne af hvordan Buddha healede.

 

Så i slutningen af hans lange søgen, fandt Usui hvad han søgte - og så alligevel ikke helt. Selvom han mente at have fundet videnskaben, havde han endnu ikke evnen til at heale. Han diskuterede dette med sin gamle ven Munken, og de mediterede på den vej de skulle tage. De blev fortalt at Dr. Usui skulle gå til et nøje udpeget sted på det Hellige bjerg Mount Kuri Yama. Der skulle han faste og meditere i 21 dage, for at søge evnen til at heale, og imens han var der, ville han modtage oplysning og spirituel klarhed.

 

På den 21. dag skete et gennembrud i hans søgen, han fik en åbenbaring om hvordan han skulle anvende symboler og skrifter til at kunne heale mennesker. Og det er dette der danner baggrund for healing med Reiki. Han startede med at undervise i Reiki i hele Japan, og samlede et følge af 16 lærere.  Dr. Mikao Usui forlod denne verden omkring år 1893, efter han bad Dr. Chujiro Hayaski om at sørge for at Reiki'en blev bevaret. 

 

Da Dr. Usui fik indsigten i Universel livsenergi, kaldte han det for ”REIKI”, og han viede sit liv til at videregive Reiki til mennesker. Gennem sit arbejde med Reiki indså Dr. Usui at krop, tanke og sjæl hænger sammen og healing til både krop og sind er nødvendig og han opnåede stor indsigt og viden om den åndelige verden. Siden er Reiki videreført fra Reiki Mester Lærer til elev og er nu udbredt i mange lande.

 
bottom of page